Privatlivspolitik

Her kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du kontakter os eller bruger vores hjemmeside.

Hvem er dataansvarlig?

Legacy Consulting ApS (CVR 39284820), som driver Autentisk Indflydelse, Løjeltevej 16, 2970 Hørsholm, er dataansvarlig for de personoplysninger, vi behandler om dig.

Du kan altid kontakte os på kontakt@autentiskindflydelse.dk.

Hvilke oplysninger indsamler vi, og hvorfor?

Når du skriver til os via kontaktformularen: Navn, e-mail og din besked samt de oplysninger, du frivilligt giver os, fx telefonnummer, virksomhed og emne. Vi bruger dem til at besvare din henvendelse og tale med dig om et muligt samarbejde. Grundlaget er dit samtykke (GDPR art. 6, stk. 1, litra a) og vores legitime interesse i at besvare forespørgsler (art. 6, stk. 1, litra f).

Når du tilmelder dig en workshop eller sender en forespørgsel via formularerne på sitet: Navn, e-mail, telefon, virksomhed, rolle, valgt dato og din besked, afhængigt af hvilken formular du udfylder. Vi bruger dem til at gennemføre og afregne din deltagelse eller besvare din forespørgsel. Grundlaget er opfyldelse af en aftale eller forberedelse af en aftale (art. 6, stk. 1, litra b).

Når du besøger hjemmesiden: Vi bruger anonymiseret besøgsstatistik (Vercel Analytics) til at forstå, hvordan siden bruges. Den anvender ikke cookies og kan ikke identificere dig som person. Vi bruger ingen markedsføringscookies, sporingspixels eller indlejret indhold fra tredjeparter. Skrifttyper hostes af os selv.

Vi beder dig ikke om følsomme oplysninger, fx om helbred. Lad være med at skrive sådanne oplysninger i beskedfeltet.

Hvem modtager dine oplysninger?

Vi bruger databehandlere til at modtage og opbevare henvendelser og drive hjemmesiden, bl.a. Formspree (formularer), Vercel (hosting og statistik) og Google (Gmail, til e-mail), Dinero (fakturering og bogføring) og one.com (domæne og evt. e-mail). De behandler kun oplysninger efter vores instruks og på grundlag af en databehandleraftale. Hvis oplysninger overføres til lande uden for EU/EØS, sker det på grundlag af EU Kommissionens standardkontraktbestemmelser eller tilsvarende gyldigt overførselsgrundlag. Vi sælger ikke dine oplysninger og videregiver dem ikke til andre til markedsføring.

Hvor længe gemmer vi dem?

Henvendelser, der ikke fører til et samarbejde, sletter vi senest 12 måneder efter, vi sidst har været i kontakt. Oplysninger om deltagelse og betaling gemmer vi, så længe bogføringsloven kræver det (5 år efter udgangen af regnskabsåret).

Dine rettigheder

Du har ret til indsigt i, hvilke oplysninger vi har om dig, og til at få dem rettet eller slettet. Du kan også begrænse eller gøre indsigelse mod behandlingen, og du kan bede om at få dine oplysninger udleveret i et almindeligt format.

Har du givet samtykke, kan du til enhver tid trække det tilbage ved at skrive til os. Det påvirker ikke lovligheden af behandling, der er sket før.

Du kan klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, datatilsynet.dk. Vi hører gerne fra dig først, så vi kan rette op.

Ændringer

Vi opdaterer politikken, når der er behov for det. Sidst opdateret: 7. oktober 2026.