Hesteassisteret læring - hestens øje spejler dit lederskab og din kommunikation

Hesteassisteret læring i Nordsjælland

Autentisk indflydelse
- med hesten som læremester

Lær at skabe følgeskab uden autoritet. Hesten giver dig helt umiddelbar og ærlig feedback på din kommunikation, dit nærvær og din indflydelse.

Se kommende workshops

Heste reagerer ikke på titler eller intentioner - de reagerer på det, vi faktisk udstråler. Derfor bliver de en kraftfuld spejling af vores ledelsesstil, grænsesætning, autenticitet og kommunikation.

Vores koncept

Hvad er konceptet "Autentisk Indflydelse - med hesten som læremester"?

"Autentisk indflydelse - med hesten som læremester" er et læringskoncept, der bygger på hesteassisteret læring, og hvor ledere og medarbejdere får en unik og ærlig 500 kilo feedbackpartner; hesten.

Gennem hesteassisterede øvelser træner deltagerne at skabe tillid, tydelig kommunikation og følgeskab - uden autoritet eller titler. Heste reagerer på intention, nærvær og klarhed, og derfor viser de os straks, hvad der virker i vores lederskab og samarbejde.

Resultatet er dybere selvindsigt og en mere autentisk form for indflydelse - lige til at overføre til relationer i hverdagen.

Workshop i hesteassisteret læring - deltager og hest i samspil
Christina Borreby og Pernille Gram Bentsen - facilitatorer af hesteassisteret læringsforløb
Hesteassisteret øvelse med fokus på lederskab og følgeskab

Vores koncept er inspireret af international forskning og praksis indenfor autentisk ledelse og hesteassisteret læring - oversat til en dansk, corporate virkelighed.

Hesteassisteret workshop - deltagere og heste i samspil om lederskab

Hvorfor heste?

500 kilo ærlig feedback

Heste er byttedyr, hvis overlevelse afhænger af deres evne til at aflæse autentisk tilstedeværelse. De reagerer ikke på din titel, din selvtillid eller dine præstationer. De reagerer på kongruens - når din indre tilstand stemmer overens med de signaler, du viser udadtil.

En hest følger kun et menneske, der udviser klarhed, ro og tillid. Ikke gennem pres, men gennem tydelig kommunikation og ægte tilstedeværelse.

Ærlig

Hesten reagerer spontant og uden filter. Der er ingen høflighed eller autoritære hensyn - kun autentisk respons på det, du udstråler.

Nuanceret

Selv små ændringer i intention eller energi kan mærkes. Hesten opfanger det, vi ikke selv registrerer i hverdagen.

Umiddelbar

Feedback kommer i nuet. Der er ingen forsinkelse mellem handling og respons - læringen sker, mens du står i situationen.

Forankret

Når 500 kilo tydeligt viser dig, hvad der virker og ikke virker, sætter det sig i kroppen. Læringen bliver konkret og varig.

Hvad er hesteassisteret læring?

Erfaringsbaseret læring med hesten som medspiller

Hesteassisteret læring er en erfaringsbaseret læringsform, hvor mennesker gennem strukturerede aktiviteter med heste opnår indsigt i egne handlinger, mønstre og relationer, understøttet af professionel facilitering.

Læringen tager udgangspunkt i samspillet i nuet og har fokus på adfærd, relationer og kommunikation. Hesten fungerer som medspiller og feedbackgiver og bidrager med umiddelbar og ærlig respons på, hvad mennesker udstråler.

Læringen sker gennem oplevelse, refleksion og dialog og retter sig typisk mod udvikling af kompetencer som kommunikation, lederskab og samarbejde.

Se hvad deltagerne siger
Storm og Ganti - hesteassisteret læring

Hesteassisteret læring er ikke terapi og indebærer ikke ridning.
Øvelserne består primært i at gå med hesten ved sin side og interagere med og uden tov.

Hesteassisteret workshop - heste og mennesker i læringsrum i Nordsjælland

Målgruppe

Hvem henvender workshoppen sig til?

Vores koncept henvender sig til mennesker, der i deres professionelle virke har brug for at kunne skabe tillid, påvirke andre og opnå følgeskab - også uden formel autoritet.

Det kan fx være projektledere, rådgivere, konsulenter, faglige ledere, fagkoordinatorer, HR-professionelle og personaleansvarlige ledere.

Konceptet er ikke for dig, der søger hurtige værktøjer, faste modeller eller færdige svar på, hvordan du skal lede eller påvirke andre.

Dit udbytte

Hvad du tager med dig

Dybere selvindsigt

Opdag eventuelle blinde vinkler i din kommunikation og ledelse/selvledelse.

Stærkere relationskompetence

Lær at skabe tillid og følgeskab gennem nærvær og klarhed - ikke gennem autoritet.

Autentisk indflydelse

Oplev en ægte og troværdig måde at påvirke - og bliv inspireret til at overføre det til hverdagen.

Mød os

Vi guider dig i mødet med hesten

Christina Borreby - Cand.negot. i kommunikation & HR · Specialist i hesteassisteret udvikling

Christina Borreby

Cand.negot. i kommunikation & HR · Specialist i hesteassisteret udvikling

Christina har mange års erfaring med personlig og professionel udvikling i både individuelle og organisatoriske sammenhænge. Hun er desuden uddannet psykoterapeut og arbejder med udvikling af mennesker og relationer med fokus på indre stabilitet, tydelighed og autenticitet. Christina inddrager heste som aktive samarbejdspartnere i sit arbejde og skaber læringsrum, hvor deltagere får ærlig feedback på deres kommunikation, indflydelse og relationelle adfærd.

LinkedIn
Pernille Gram Bentsen - Cand.merc. (HRM) · Udviklingskonsulent

Pernille Gram Bentsen

Cand.merc. (HRM) · Udviklingskonsulent

Pernille har 20+ års erfaring med udvikling af individer, teams og organisationer i det private erhvervsliv. Hun arbejder i dag som selvstændig med bl.a. udvikling og karriererådgivning. Pernille er desuden uddannet fysiurgisk hesteterapeut og kranio sakral terapeut til heste, og hun har indgående indsigt i hestens nervesystem, adfærd og reaktionsmønstre. Med solid forretnings- og organisationsforståelse kombineret med fagligt funderet forståelse for hestens natur bygger Pernille bro mellem hesteassisteret læring og professionel udvikling.

LinkedIn
Heste i fri bevægelse - del af workshopprocessen i hesteassisteret læring

Sådan foregår det

Læring der forankrer sig

1

Ankomst og landing

Vi starter med at lande og skabe et trygt rum i en lille gruppe på max 6 deltagere. Du behøver ingen erfaring med heste.

2

Mødet med hesten

Gennem strukturerede øvelser oplever du hestens respons på din tilstedeværelse, kommunikation og ledelse.

3

Refleksion & overførsel

Sammen udforsker vi, hvad hesten viste dig - og hvordan indsigterne kan overføres til din hverdag.

Testimonials

Det siger deltagerne

Robert Larsson Milan, RPA koordinator / IT, U/NORD - deltager i hesteassisteret workshop

Jeg blev mere skeptisk med alderen, men det her rammer noget andet

Jeg fik et tydeligt spejl på min non-verbale kommunikation, som kan overføres direkte til min hverdag som leder. Hvis ikke jeg er tydelig og viser min klare hensigt, fortsætter hesten; enten i en tidligere kommando eller "går sin egen nye vej".

Robert Larsson Milan

RPA koordinator / IT, U/NORD

Katja Johannesen, Selvstændig coach og Freelance konsulent - deltager i hesteassisteret workshop

Vi kan ikke i farten tage for givet, at vi har folk med os

Jeg blev mindet om, at hvis jeg ubevidst lader mig presse at tid, og til dels mål, så kan jeg glemme kontakten til min omverden (i dette tilfælde hesten), og det går ud over resultatet. Hesten responderer med det samme på den manglende kontakt. Vi er nødt til at stoppe op og mærke efter hvad der sker i rummet. Når vi har folk med os, så lykkes vi og skaber de resultater vi går efter.

Katja Johannesen

Selvstændig coach og Freelance konsulent

Storm Flensburg, Selvstændig - deltager i hesteassisteret workshop

Ledelse starter med egen regulering

Hestene reagerede ikke på mine ord eller intentioner, men på min faktiske tilsteværelse i øjeblikket. Så snart jeg mistede fokus i nogle sekunder, var vi ude af synk. Og lige så hurtigt, når jeg genfandt ro og retning, fulgte hesten igen.

Storm Flensburg

Selvstændig

Heidi Frigård, Change Manager, Nets Group - deltager i hesteassisteret workshop

Hesten gennemskuede det jeg prøvede at skjule

Hestene reagerer på det, man faktisk udstråler - ikke på det, man intentionelt forsøger at signalere. Jeg var i første runde bange for hesten, hvilket jeg prøvede at skjule, men det gik straks bedre i anden runde, hvor jeg følte mig mere tryg. Den direkte kobling mellem indre tilstand og ydre respons var meget tydelig.

Heidi Frigård

Change Manager, Nets Group

Åbne workshops

Deltag i en kommende workshop

Vi afholder løbende åbne workshops, hvor du kan tilmelde dig. Ønsker du at booke en workshop til en gruppe fra jeres virksomhed, så kontakt os gerne.

Kommende datoer

25marts
22april
6maj
27maj

Lukket workshop til jeres gruppe

3-10 deltagere · Kontakt os for pris

Praktisk information

AdresseLøjeltevej 16, 2970 Hørsholm
TidspunktKl. 9.00 - 15.00
Intropris4.000 kr. pr. person ex. moms

Tilmeld dig en workshop

Hest og deltager i hesteassisteret læringsøvelse i Nordsjælland

Næste skridt

Er du klar til at møde din læremester?

Book en uforpligtende samtale, hvor vi taler om dine behov og hvordan hesteassisteret læring kan støtte din eller dit teams udvikling.